Forside

23
apr 2016
Plant-krydderurter
 Forår Sommer Efterår Artikel 

De er næsten ikke til at stå for! De grønne små potter med spændende krydderurter til mange forskellige formål. Hvad enten det gælder mynternes aromatiske olier i et glas vand eller en kop te, om det gælder rosmarinens duftende kviste på de første bøffer på grillen, eller om det er persillen, purløgens eller den friske timians blade på salaten eller rugbrødsmaden – anvendelsesmulighederne er mange og det kan være svært at begrænse sig, når listen af udbuddet af krydderurter kommer frem.

 Plant en krukke til med forskellige krydderurter, så kan du snildt flytte ”madens drys” rundt, hvor der er brug for det, eller lav en lille køkkenhave kun med krydderurter.

Husk blot på, at nogle af krydderurterne er enormt gode til at brede sig og tage over for de mindre aggressive – skil dem ad og plant de aggressive i spande i jorden eller hold dem i krukker for sig.

Vær ikke ked af at klippe i krydderurterne, men efterlad altid en god andel grønne blade tilbage på planten, der lige skal komme sig over at blive høstet.

Gød gerne jævnligt og husk at spise flittigt af dine egne krydderier.

 


Af Marianne Bachmann Andersen