Du er her: Forside \ Artikler om haven

Månedens plante juli

 

Alchymist web

  

Duftende søjler

Blomstrende skønheder på pergolaen, op ad husmuren, henover plankeværket eller op ad en mindre køn væg. Slyngroserne kan bruges flere steder i haven.

I hele rosenriget findes en række sorter, som udmærker sig ved at vokse i højden. Slyngroserne er meget frodige, de skyder højt i vejret og kvitterer med et meget stort antal blomster.

Vidste du at…

Slyngroserne er i stand til at skyde med helt nye bundskud på op mod 3 m på en sæson? Så meget fart er der på væksten på de kraftige roser, der godt kan nå op mod 2 – 6 m afhængigt af sorten. Plant dem, hvor der er masser af sol, og sørg for at der er noget for de lange skud at støtte sig til.

Slyngroser kan også bruges som buskroser. Ønsker du at nyde dem som buske, skal du blot vælge de sorter, der ikke bliver for høje, og sørge for at grenene ikke bliver så lange, at de knækker.

Sådan skal du gøre

Plantedybden er forskellig fra de fleste andre planter i haven. Alle roser skal nemlig plantes, så podestedet er min. 5 - 7 cm UNDER jorden. Podestedet er det punkt på roden, hvor toppen vokser ud fra.

Vanding er nødvendig i forbindelse med plantning af roser. Hele første sommer skal du vande i tørre perioder. Derefter bliver rodnettet så kraftigt, at det sjældent er nødvendigt at vande.

Beskæring af slyngroser adskiller sig fra de traditionelle roser. I april måned skal slyngroserne beskæres, så de kraftige hovedgrene danner et skelet, hvorfra planten kan danne de sidegrene, der producerer blomster. Sidegrenene beskæres til ca. 20 cm. Forkort de lange hovedgrene med 1/3 af den totale længde.

Juli: Duftende terrasser og altaner

 

Lavandula

Ingen andre steder kilder så mange behagelige duftindtryk lugtesansen som i en have. Plant duftende planter rundt om i haven og især der, hvor du opholder dig mest. Duftene smyger sig mellem hinanden og skaber en helhed, ingen menneskeskabt parfume kan hamle op med.

Når en ny have bliver til, er det planternes vækstform og blomsternes farver, der først og fremmest er i fokus. Planternes duft tænker de færreste på, og det er en skam, for duftene er en væsentlig del af havens helhed. Prøv at lukke øjnene og tænk tilbage på dejlige haver, du har besøgt. Frodigheden og blomsterrigdommen kan både syns- og lugtesansen huske.

Mange af havens planter dufter. Derfor får du næsten altid duften med som en bonus, når du planter en have, og det kræver ikke meget planlægning at sikre, at duftoplevelsen bliver en væsentlig del af opholdet i din have.

Hvis du sørger for at plante duftende planter netop der, hvor du opholder dig mest, får du naturligt nok mest fornøjelse af duftene. Planterne dufter, uanset hvor de placeres i haven, men du vil opleve duftene stærkest, hvis du planter de duftende planter, hvor der er læ, så duftene ikke fortyndes i sommerbrisen. Terrassen, gårdhaven og den hyggelige altan er læfyldte steder.


Blomsterne dufter ikke kun for haveejerens skyld


De romantiske dufte er faktisk en særdeles praktisk foranstaltning, der skal sikre artens overlevelse. Ved hjælp af duften tiltrækker planterne insekter, der bestøver blomsterne. Nogle planter dufter om dagen, men mange dufter mest om aftenen, fordi de bestøves af natsværmere, der ikke orienterer sig efter blomsternes farve men udelukkende efter deres duft. De planter får du ekstra meget fornøjelse af, når du planter dem nær aftenterrassen.

Når man tænker på en duftende have, tænker man uvilkårligt på roser. Men ikke alle roser dufter, så det gælder om at se sig for, når man køber roser for duftens skyld. Historiske roser som 'Maidens Blush', 'Boule de Neige' og 'Jacques Cartier' dufter vidunderligt. Det samme gælder de engelske roser som 'Gertrude Jekyll' og 'Charles Austin', og de fleste 'Renaissance' roser har duften i behold.Slyngroser som 'Albertine' og 'New Dawn' fylder også din have med dejlig duft.

Der er mange andre haveplanter end netop roser, der dufter. Du kan for eksempel plante sommerfuglebusk, Buddleja davidii, der ikke alene er en meget smuk busk. Den dufter også vidunderligt. Sommerfuglebusk er let og elegant med graciøst buede grene, der slutter i en lang blomsterstand med hvide, lilla eller purpurfarvede blomster. Sommerfuglebuskens duft er uimodståelig for sommerfugle, der flokkes om blomsterne og gør busken endnu smukkere.

Konvalbusk, Clethra alnifolia, er en sød men ikke særligt udbredt busk, der bliver 1-2 meter høj. Konvalbusken er næsten selvskreven til den duftende have, for de smukke, cremefarvede blomster, der sidder tæt sammen i oprette blomsterklaser, dufter præcist som forårets søde liljekonvaller.

Selv træerne kan være med til at skabe havens duftende kulisse. Sydbøg, Nothofagus antarctica, har balsamduftende bark, og omkring løvspring fylder de små, blanke blade hele haven med en dejlig krydret duft. Sydbøg er et kønt, let træ, der bliver 6-8 meter højt og kun kaster en let flimrende skygge omkring sig. Træet udvikler sig smukkest, hvis det plantes i læ.

Jacques-Cartier
Jacques Cartier
Charles-Austin
Rosa Charles Austin
sommerfuglebusk
Sommerfuglebusk Buddja Davidii
liljekonvalbusk
Konvalbusk Clethra alnifolia

 

Når hækken skal klippes

haek
Forår Sommer Efterår  Artikel 

… og når den ikke skal.

For det er ikke en regel uden undtagelse at hækken skal klippes. Her kan du læse om de tilfælde, hvor hækken endnu ikke skal klippes og når den skal klippes, hvordan det skal gøres.

Læs mere:

Hyldeblomst

 

Sambucua black beauty

Sambucus nigra 'Black Beauty'

 

Sommeren på flaske

I maj-juni måned blomstrer hylden med store velduftende blomsterskærme. Den almindelige hyld Sambucus nigra vokser i hegn og ved grøftekanter. Mange haveejere har sågar plantet en i haven, som gennem mange år har bredt sig med rodskud og til tider har karakter af at være noget "vildt" noget!

Hylden har helbredende evner. Både blade, blomster og bær har gode evner mod lidelser. Sår og skrammer behandles med bladudtræk, saften af blomsterskærmene har sveddrivende og urindrivende effekt, og lider man af anspændthed og stress har saften også en god virkning.

Læs mere:

Juni måneds mange stauder

Paeonia

Havens favoritter som pæon, valmuer, lupiner og stjerneskærm blomstrer om kap med hinanden, og det flotte sommervejr får planterne til at tage sig godt ud. Det er næsten et af de største højdepunkter hvert år, når bedet med pæoner blomstrer - og ja, mange af sorterne har svært ved at holde de tunge blomsterstande, men enten kan du hjælpe ved at binde en snor rundt om planterne, eller finde saksen frem og lave overdådige og berusende duftende buketter til husets vaser. Der findes rigtig mange sorter af pæoner og ikke alle bliver lige høje. Lavere sorter har nemmere ved at holde blomsterstænglerne, ligesom de enkeltblomstrende sorter generelt nemmere bærer blomstringen.

Sådan får du succes med pæoner i din have:

  • Pæoner elsker sol, så husk at plante især silkepæoner solrigt
  • Jordens beskaffenhed er medvirkende til resultatet. Leret jord med masser af næring duer – mager sandjord duer ikke
  • Fugtighed. Pæoner tåler ikke at stå plantet, hvor der er meget fugtig jord, men omvendt er pæoner desværre ikke særlig tørketolerante
  • Plantehøjden er afgørende for succesfuld blomstring. Ved basis af planten dannes en knold, og toppen af denne knold må ikke graves dybere end 3 cm under jordens overflade
  • Du kan stort set plante pæoner året rundt – planter du nu, skal du blot sørge for at få vandet jævnligt til planten har fået godt fat

Husk at dit havecenter er et stort udvalg af både bonderoser og silkepæoner.

2016 paeonia vase 


Af Marianne Bachmann Andersen

Funkia (Hosta) til haven og i krukker

funka
Forår Sommer Efterår Artikel 

Én af forårets bedste tilbagevendende overraskelser i haven er Hosta – eller funkia, som de retmæssigt hedder på dansk.

På en eller anden måde er der altid plads til en ekstra plante et sted i min have. For funkia kan nemlig gro både under træer og buske i staudebedet eller i en krukke, hvor jeg kan lære sorten at kende, inden det endelige voksested udpeges.

De dækker bunden 100 % og glæder mig ved at gøre arealet ukrudtsfrit.

Læs mere:

Krydderi fra haven

Krydderurter
Supermarkedernes små potter med krydderurter har en forholdsvis kort levetid, men sådan er det ikke med de krydderurter, som vokser haven. De er nu vågnet op til dåd med lækre friske nye skud, der er særdeles velsmagende.Hele vinteren har de friske krydderurter til maden været hjembragt fra supermarkederne, og nu kan vi endelig bruge løs af de skønne aromatiske krydderurter fra egen avl.

Læs mere:

Plant jordbær

Jordbær

Havens bær nummer 1 er jordbær og du kan sagtens plante nye planter nu.

Hvorfor skal man plante nye planter?

Jordbær er en kortlivet plante, som efter ca. 3 – 4 år får et meget lavt udbytte. Hvis du laver et løbende skifte i dit jordbærbed, så hindrer du at din årlige fornøjelse ved at høste jordbær udebliver.

Hvorfor er det vigtigt at anvende friske planter?

Jordbærplanterne fornyer sig ved deres udløbere og danner selv nye planter. Det bør man undgå, således planterne kun koncentrerer sig om at danne bær. (du ser lange lige rækker i de professionelle jordbærmarker, for de fjerner udløberne) Planterne, som du kan få hos dit lokale havecenter er frembragt under forhold, der gør dem egnede til de store jordbærmarker. De er frie for sygdomme og skadedyr, er sortsægte og dyrkes i en høj kvalitet. Vælger du at plante fra de 6 – 10 styks bakker, som du kan finde i havecentret, sikrer du dig sunde, velsmagende og livskraftige planter.

Sådan gør du:

  • Vælg et friskt stykke jord i din køkkenhave – hvor der ikke tidligere har været jordbær
  • Tildel jorden en god portion kompost
  • Køb den eller de sorter af jordbær, der passer til dit behov og smag
  • Plant med 40 cm mellemrum i rækkerne og en rækkeafstand på 1 m

Husk

  • Jordbær skal gødes om efteråret – ikke om foråret
  • Jordbærplanterne skal vandes, hvis foråret er nedbørsfattigt


Af Marianne Bachmann Andersen