Du er her: Forside \ Artikler om haven

Voldsomme skader

Frostskade collage

Nattefrosten satte en voldsom opbremsning i foråret og har skadet rigtig mange planter i haven.

Magnolieplanterne er hårdt ramte. De allerede udsprungne planter ser mildelst talt forfærdelige ud, mens dem, der endnu står med uufoldede knopper nok skal nå at give et smukt billede. Trods de frostsvedne blomster, vil magnolietræerne hurtigt komme sig, danne blade og på ny danne blomster til foråret næste år.

Den anden plante på billedet er figen. Dens oprindelse er skal findes langt fra Danmark, og her er der lidt større bekymring, når det gælder dens videre mulighed for at komme sig. Den hårde frost har skadet de nye skud og først når planten har fundet levedygtige hvilende knopper, vil den komme i vækst igen.

Det samme gælder for en lang række sommerblomster, som er mere eller mindre sarte, når nattefrosten rammer. Er planterne helt "punkterede", vil de højst sandsynligt være døde og det kræver nye planter til krukkerne for at rette op på skaden.

Det store spørgsmål er, hvor store skader, der er sket? Og hvorfor er der så stor forskel på, hvilke planter, der skades, når der nu står andre lige ved siden af uden nogen tegn på frostskader? Alle planter er sat i verden for at overleve. De har en mision og funktion i hele økosystemen, men det er langt fra i alle egne af verden, at de samme planter kan trives. De planter, der oftest rammes af frostskader stammer oprindeligt fra egne i verden, hvor der sjældent er frost i netop det udviklingstrin de står i.

Hvad kan du gøre?

Når eller hvis der igen kommer så kraftig nattefrost, skal du ud og dække dine frostfølsomme planter med fiberdug. De har brug for varme og ro til at klare sig, så yderligere frostskader giver bestemt ikke dem gode vilkår for overlevelse.

Andre planter i haven, der er skadet er: løjtnantshjerter, bronzeblad, nye kartofler, blodribs og forsytia. Rosernes nye skud er også svedne, men forhåbentligt gælder det for alle vores flerårige planter, at de finder styrke til at vokse videre fra reserveknopperne. Du kan godt klippe de ramte plantedele af, men vent nogle uger, for skulle det kolde forår vende tilbage, så beskytter selv de visne dele på planten den nye vækst.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine planter stadig er i live, så kan du skrabe i barken med en negl - er der saftspænding og grønt er planten i live, er barken mørk og helt tør eller falder af, så er planten død.

Topdressing af græsplænen

graes-kalk
Forår  Artikel 

Topdressing er et jordforbedrende middel, som består af muld. Det kan være harpet (sigtet) topjord, der er iblandet skarpt sand, eller det kan være sigtet kompost, som indeholder en del mere gødning. Du kan også købe specielt fremstillet topdressing til græsplænen, men vær lige opmærksom på, om det er næringsholdigt, eller om der ikke er gødning i.

Ikke store mængder
I en almindelig græsplæne, som man ønsker at forbedre jorden i, kan man med fordel tilføre topdressing. Brug gerne en næringsholdig topdressing. Fordel ca. 1-2 l pr. kvm., og jævn den ud i et næsten usynligt lag.

Læs mere:

Vildskud på roser

Beskæresaks

Gror der vildskud frem af dine roser, så skal du sørge for, at få dem klippet af.

Uanset om det er beskæringstid for roserne eller årstiden er midt i juli måned, så skal vildskud altid fjernes, når du opdager dem. Haveroser er okuleret på vilde grundstammer, og det er fra denne stamme, at et vildskud bryder frem. Rosengartneren har gjort alt for, at du ikke skal få problemer med vildskud på dine roser, men naturen er ikke altid lige nem at tøjle, så det hænder altså, at der kommer vildskud i haveroserne.

Det skal du gøre

Find ned til det sted, hvor de vilde grene (de har næsten ingen torne) kommer fra. Grav jorden fri, så du kan orientere dig om at finde vækstpunktet ved roden. Med en skarp saks eller et spidst ørnenæb skal du klippe de vilde skud helt af. Det gør ikke noget, at du klipper lidt i rodhalsen - den skal nok komme sig. Vigtigt er det dog, at du sørger for at passe godt på den ædle rose, som ved for hårdt pres risikerer at knække af ved podestedet.

Når det vilde skud er klippet af, skal du dække jorden godt til over podestedet igen.

Stauder sammen med andre planter

stauder
Forår Sommer Efterår Artikel 

Mange haveejere er meget traditionelle, hvilket der jo ikke er noget galt i. Roserne i rosenbedet sammen med de andre roser, prydbuskene placeret sammen og ikke mindst stauder står oftest i staudebedet. Foruden denne traditionelle placering, er stauder faktisk ganske gode til andre formål.

Stauder har, med deres ofte meget smukke blomster og forskellige løv, en væsentlig rolle, når haven skal indrettes. Deres evne til at skifte karakter gennem sæsonen er helt unik og gør dem velegnede forrest i bedene, som bunddækkende planter, som elementer i den vilde have, eller som krukkeplanter.

Læs mere:

Ramsløgspesto

Ramsløg LAV

Ramsløg er klar til høst

Lige nu er der stor tilvækst på ramsløg, som du måske også har fået plads til i DIN have? Hvis ikke, er det et godt tidspunkt at plante ramsløg nu.

Ramsløg er en tidlig forårskrydderløg, som meget tidligt får brede grønne blade, der umiskendeligt lugter meget kraftigt af hvidløg. Ud over at være dekorativ, så er ramsløg også en plante, der lige pludselig slet ikke er der længere! Den visner nemlig helt ned, når blomstringen slutter. Resten af året er der helt bart, hvor den vokser. 

Er en meget hårdfør og robust plante, der kommer igen år efter år.

Prøv denne ret med ramsløg - uhm, det er bare godt.

Asparges med hjemmelavet ramsløgpesto (4 pers.)

2 store håndfulde ramsløgblade skæres i store stykker og kommes i blenderen med

1½ dl koldpresses rapsolie

1½ dl mandler

½ dl revet parmesanost

Blend, så massen bliver helt ensartet og smag til med salt, peber og citronsaft

12 grønne asparges

1 lille håndfuld friske rucolablade

Hjemmelavet ramsløgpesto

Skyl asparges og rucola. Damp aspargesskuddene i ca. 2 min. og skær dem i mundrette stykker. Anret asparges og rucolasalaten på en tallerken og hæld ramsløgpesto over. Kan bruges som tilbehør til både kyllingeretter, fiskeretter eller som en grøn salat med dejligt brød til.

Ramsløg sår sig selv flittigt, så ønsker du at bestemme omfanget af ramsløg i din have, skal du klippe blomsterne af. Blomsterne er både dekorative og spiselige.

Gødning til buksbom

buksbom01 test
Forår   Artikel 

Buksbom som hække eller plantet ud i havens bede
Alle planter bruger rodsystemet til at forsyne de overjordiske dele med gødning og vand. Rødderne på buksbom er lyse, kraftige og der er mange af dem, men de ligger meget øverligt. Dvs. de søger sjældent dybt ned i jorden, ligesom et egetræ gør.

Rødderne trives i muldlaget og vil typisk efter nogle år befinde sig mellem 10 og 50 cm under jordens overflade. Afhængigt af jordens beskaffenhed, vil rodsystemet brede sig ud til alle sider for at kunne forsyne toppen med så meget gødning og vand, som muligt.

Læs mere:

Formklipning af buksbom

Buksbom i krukker

Vedligeholdes klippearbejdet ikke, bliver planterne hurtigt løse i væksten.

Hvorfor er buksbom så velegnet?

Buxus, som er det latinske navn for buksbom er en meget anvendt plante, når der skal bruges formklippede stedsegrønne planter. Det er især den småbladede type af buksbom, som egner sig til at klippe i.

Årsagen er, at buksbom er en robust, hårdfør og nem plante at have med at gøre. Den forgrener sig godt, vokser moderat og kan trives i både fuld sol og halvskygge. Når blot buksbom får vand og gødning nok, kan det blive til meget gamle planter i haven. 

Læs mere: