Du er her: Forside \ Artikler om haven

Prydgræssers beskæring

prydgraes

Der er flere årsager til at vente med at klippe prydgræsserne ned til om foråret. Især har det afgørende betydning for de store græsser, at de ikke klippes ned om efteråret. De kraftige stængler er ofte hule og vil ved nedklipning fyldes med vand, som i frostvejr vil sprænge stænglerne med risiko for at skade rodsystemet.

De mindre prydgræsser er ikke så følsomme for denne frostsprængning, men nogle af prydgræsserne er ikke så vinterstærke og har derfor godt af den beskyttelse, som den visne top giver bunden.

Læs mere:

Sådan får du et tæppe af guld

Bliver du også helt misundelig, når du passerer en have, hvor bunden i øjeblikket skinner som guld? De skriggule erantis står som tæt bunddække kun afløst af enkelte tuer af de snehvide vintergækker.

Hvordan kan man få sådan et tæppe?

Det handler faktisk om ikke at gøre noget som helst. Dog kræver det, at du allerede har erantis, men ønsker du dig en hel masse flere, så skal du holde dig væk!

Når erantis er færdige med at blomstre, så smider de en masse små bitte frø. Først når der er gået 3 – 4 år vil disse frø være så udviklede, at de selv begynder at blomstre – og sætte frø. Hvis du renholder og hakker i dine bede, så vil du helt sikkert ødelægge denne yngel. Vintergækker formerer sig lidt anderledes og kan faktisk med fordel graves op efter endt blomstring. Del dem i mindre portioner, og plant dem igen umiddelbart efter.

Kartofler er populære

Kartofler i køkkenhaven Kopi

Blå kartofler, rosafarvede kartofler, kogefaste kartofler, salatkartofler og dem, der koger ud. Kartoffeldyrkning er blevet en hobby, som rigtig mange gerne vil deltage i, så lur mig om de sociale medier også i det kommende forår vil være fyldt med dejlige billeder og historier om egne dyrkede knolde. 

Opskrift på egne dyrkede kartofler i spande

  • I februar/marts måned skal du starte forspiringen, der tager ca. 3 uger ved 10-15 grader C. Spred knoldene ud i en kasse, eller anvend brugte æggebakker. Placeres i et lyst lokale
  • I marts måned skal du fylde spande (min. 3 L) op med jord. Brug en god luftig spagnum og bland den evt. med lidt havejord. I hver spand kommes 1-3 forspiret knolde ned i ca. 5 cm dybde med den flotteste spirer pegende opad - vand spanden til. Undlad at fylde spanden helt op; så er det nemmere at vande
  • Spande med kartofler vil hurtigt vokse sig store, hvis du har et drivhus. Er det ikke en mulighed, kan du dække spandene med klar plastik og placere dem et lunt sted i haven
  • Tilse spandene jævnligt og vand, når de tørrer ud
  • Spandene sættes ud fra drivhuset, når de er vokset godt til. Plasten fjernes fra potterne, der står ude, så snart toppen løfter den

Når knoldene skal i køkkenhaven

Forspiringen er akkurat den samme for kartofler i spande og for dem, som skal i køkkenhaven. Inden du lægger knoldene i køkkenhavens jord i marts måned, kan du med fordel dække arealet med klar plastik, som sørger for, at jordtemperaturen stiger. Når knoldene er lagt, skal plasten tilbage over stykket indtil de grønne kartoffeltoppe presser sig på.

HUSK at det kun er læggekartofler, der må få lys! Læg ekstra jord på i spandene og hyp jord op omkring kartoflerne i køkkenhaven.

Tid til haven

Barn der sar Kopi

Vinterens haveferie er slut

Solens stråler minder os om den nærtstående forårssæson, hvor haven for alvor er i fokus, og hvor vi finder ud af, hvor mange muskelgrupper, der ikke har været aktive i lang tid. Med ømme rygge, lår og overarme, vil nattesøvnen være ekstra effektiv og tiltrængt, når havens mange gøremål er klaret. De mange lange gåture erstattes med aktiviteter i og omkring haven; måske erstattes et par af timerne i træningscentret med træning ude i haven? Forberedelser til den kommende sæson er der ingen grund til at udsætte længere. Frøposerne skal findes frem – har du rester fra sidste år, skal du undersøge sidste anvendelsesdato på poserne. Er datoen overskredet, kan du ikke forvente, at frøene spirer optimalt. Er du i tvivl, så så frøene, men markér bakken, så du ved, hvorfor resultatet eventuelt bliver skuffende. Til årets første tur til dit havecenter bør du give dig god tid. Her er nemlig et kæmpestort udvalg af forskellige frø, som du kan vælge imellem. At shoppe frøposer er altid en god oplevelse. Minder fra tidligere års dyrkning dukker frem i bevidstheden, og de mange nye spændende sorter af allerede kendte grøntsager, skal da med hjem og afprøves. Tag også børn eller børnebørn med ud for at vælge nogle børneposer. Vær med til at så et frø i de små børns hjerter – et frø, som på magisk vis vil vokse sig stort og flot. Inddrag dem i hele processen med at så i små potter, for senere at plante potten ud i jorden eller op i en krukke. Giv dem haveglæde i en tidlig alder, så bliver de ikke nødvendigvis kun børn med tablets!

TIP: Du kan sortere dine frøposer efter de anbefalede såtidspunkter, som du finder bag på poserne

Det er koldt derude…

morgenfrost
Vinter Efterår Artikel 

Flotte klare frostmorgener med is på bilruderne, glatte veje og knitrende græs.

Forsmagen på vinteren har vi allerede fået, men vejret skifter hele tiden, så der er skam også lune eftermiddage til havearbejdet.

Læs mere:

Beskær vin og blåregn

beskaering-af-vin02
vinter Artikel 

Hvis du trænger til at stresse af midt i julens mange aktiviteter og mængder af mennesker, der med panik i øjnene skal handle gaver, pynt og mad ind, så gå i haven et par timer. Vejret er mildt – så mildt, at beskæringsarbejdet sagtens kan udføres på enkelte planter.

Læs mere:

Planter til vinterens krukker

juleroser
Forår Efterår Artikel 

Hvorfor plante krukkerne til om vinteren? Skal havens krukker ikke gemmes væk om vinteren? Hvilke planter kan tåle at stå udenfor om vinteren?

Læs mere:

Vinteropbevaring af krukker

krukke01
Vinter Efterår Artikel

Havens mange dejlige krukker og deres indhold vil vi gerne nyde igen til næste år. Hvilke krukker er frostsikre, hvor kan de opbevares og hvordan beskytter man de sarte planter?

Der findes utroligt mange forskellige krukker og der er også et væld af forskellige materialer, som krukkerne er udformet i. Helt generelt kan de opdeles i de materialer, som er naturens egne og i dem, som er syntetisk fremstillet.

Læs mere: