Du er her: Forside \ Artikler om haven

Varm vinter

hibiscus
Vinter Efterår Artikel

Sommeren igennem har hawaiiblomsten (Hibiscus rosa-sinensis), nerien (Nerium oleander) og trillingranken (Bougainvillea) været med til at sætte scenen på terrassen. De har givet farve og sommerstemning og har dannet den frodige, næsten eksotiske ramme om udelivet på terrassen. Nu er sommeren forbi, men det er til gengæld ikke forbi med planterne. Hvis du sørger for at tage dem ind, før frosten kommer, kan du have glæde af dem inden døre hele vinteren.

Læs mere:

Bøgehækkens vinterpragt

boegehaekkens-vinterpragt
Efterår vinter Artikel 

Hvorfor er det lige, at bøgehækken ikke smider bladene, når de store bøgetræer står nøgne hele vinteren?

Ja, det er jo netop den egenskab, der får mange af os til at plante bøg som hæk – at den beholder bladene hele vinteren og ikke bliver bar og transparent. Men hvorfor er det sådan?

Læs mere:

Klokkebusk - Weigela

klokkebusk

   

Det gælder også for klokkeblomsten, som er en løvfældende opretvoksende busk.

Afhængigt af sorten bliver de fra under 1 m til 3 m høje.

De kraftige grene fremkommer som dejligt frodige og blomstringen, som starter i maj-juni måned fortsætter oftest helt hen i efteråret. Den første blomstring stammer fra forrige vækstår. De efterfølgende sporadiske blomster er dannet indenfor samme år.

Læs mere:

Comeback til blomstrende kaktus

novemberkaktus
Vinter Efterår Artikel 

Novemberkaktus, Schlumbergera x buckley, har tidligere været betragtet som en lidt støvet bedstemorplante. Den tid er forbi. Kaktusen har fået et bragende comeback. Det skyldes først og fremmest, at blomsterne findes i en farvestrålende vifte af kulører fra de sarteste pasteller som creme, sartgul og laks til de skrappeste farver som choking pink, rød og lilla.

Læs mere:

En have i stilstand…

foraarsloeg
Efterår Artikel 

….. er en have i tilbagegang. Sådan vil mange haveentusiaster mene.

Det er ligesom livet; hvis vi ikke udfordres og får nye indtryk og input, vil vi ikke udvikle os og går i stå. En del af de planter, som jeg plantede for ti år siden, har jeg måttet skille mig af med igen.

Enkelte groede aldrig rigtig til – de var måske plantet et forkert sted. Andre døde i de hårde vintre, men andre igen blev spist af de f…… mosegrise.

Læs mere:

Efterårets græsplæne

Kalk
Efteraar Artikel 

Sensommeren gav masser af lune timer på den grønne plæne, og nu har regnen sørget for, at plænerne er grønne og frodige. Nogle steder har mos i plænen haft gode vækstbetingelser, så de bløde mospletter og græsset kæmper om pladsen.

De største årsager til mos i plænen skyldes skygge og ”sur” jord. Har du meget mos i plænen, kan du derfor med fordel kalke din plæne, så jordens pH værdi stiger og bliver mindre sur og mere basisk.

  • Kalk altid på en nyslået plæne, for kalk er et pulver eller granulat, og det skal ned til rødderne – ikke med i plæneklipperen! /li>
  • Følg doseringsvejledningen nøje – der skal store mængder til, for at få effekt.
  • Er din græsplæne meget slidt og hullet, skal du overveje at anvende en vertikalskærer inden du kalker, gøder og sår nyt græs.

Tips

Er du i tvivl om din havejords pH-værdi, så få råd og vejledning i dit havecenter, der også kan hjælpe dig med at måle den.

HUSK at du kan få en speciel blanding af græs, der egner sig til skyggefulde steder i haven.

Efteråret er den bedste tid at kalke græsplænen på, så snak med din gartner og få evt. lavet en surhedstest samt en vurdering af, om din plæne skal kalkes eller ej.


Af Marianne Bachmann Andersen

Sneskimmel og ukrudt i græsplænen

 

 

sneskimmel

   

Sund græsplæne

Efterlader man sin plæne i god stand, er sandsynligheden for, at den dukker op i god stand selvsagt større, end hvis den om efteråret er lang, udhungret og fyldt med mos.

Sørg for at klippehøjden for sidste slåning hverken er for kort eller for lang. For lange græsstrå øger risikoen for at få skader, hvor sneskimlen angriber græsset - for korte græsstrå nedsætter mængden af reservenæring, som græsset også har brug for, for at kunne overvintre.

Læs mere:

Der er egentlig ingen undskyldning

Kartofler
Efteraar Artikel 

Meteorologerne meldte om rekordhøje september-temperaturer og det var vel nok både mildt og dejligt. Nu er de uldne sweatre fundet frem og bør nok beskyttes med en vind- (og vand)tæt jakke. På med støvlerne, prop havehandskerne i lommen sammen med beskærersaksen og kom nu ud i lyset.

Måske har du ikke lige lyst til store aktiviteter i din have, men hvorfor ikke benytte de dejlige bonus-havedage til at få ordnet og klaret et par ting?

Efterårets gøremål i haven består oftest i at høste frugt og grøntsager. Der er ingen meldinger om hård nattefrost, så det haster slet ikke med at få gravet rodfrugterne op – dog vil det være på sin plads at få gravet de kartofler op, som du endnu ikke har fået spist. Nedbøren er med til at blotte knoldene, som bliver ubehageligt grønne og skal kasseres, og den fugtige jord er med til at øge risikoen for råd på knoldene. Når du har gravet kartoflerne op, så skyl dem med haveslangen og lad dem lufttørre en god eftermiddag med vind og sol, inden du pakker dem ind i lystæt materiale (avispapir og pap fungere fint) og stiller dem køligt under tag.

Beskærersaksen kan fjerne et par vandris fra æbletræet, hindbærbedets ”gamle” frugtbærende grene, klaser med rådne druer i drivhuset og andre lidt kedelige afblomstrede toppe i havens bede.

Ryd endelig ikke helt op, for fuglene elsker de mange frøstande og når de første morgener med rimfrost toner frem, kan du nyde synet af iskrystaller overalt.

Fyld gerne kompostbeholderen godt op, men overvej også at fordele haveaffaldet som jorddække i dele af din køkkenhave. Jorddækket vil give masser af gemmemuligheder for regnorme og mikroliv i din jord, som kun kommer dig til gavn, når det igen bliver forår.


Af Marianne Bachmann Andersen