Du er her: Forside \ Haveglæder nyhedsbrevet

Haveglæder nyhedsbrev nr. 19/2017

 

Et alternativt juletræ

 

Cedrus Collage

 

Brug de særdeles dekorative cedertræer til juletræ, og plant dem efterfølgende ud i din have


Libanonceder eller himalayaceder er blevet et spændende input til de ellers så traditionelle nordmannsgrantræer, som vi i mange år har anset for at være ”juletræet”.
Et mindre oprør mod traditionerne har givet plads til én af yndlingene iblandt nåletræerne – cedertræet. Det er et meget smukt og karakteristisk træ, der i skudopbygningen ligner lærketræet, men jo beholder nålene hele året rundt.
Hop med på trenden og få først glæde af ceder som juletræ, og plant det derefter ud i din have.
Vidste du at…
Cedertræet stammer fra bjergegnene i det sydlige Middelhavsområde og i den vestlige del af Himalaya? Her kan det blive meget høje træer og opnå stammediameter på 3 m. I Danmark bliver himalayaceder fuldt udvokset omkring 10 m højt. Libanonceder når på hjemegnen en højde på 40 m, mens den hurtigstvoksende sort herhjemme - ’Glauca’ - kun når en højde på omkring 12 m. Det er især de gråblå sorter af ceder, som mange finder spændende, men der findes nu også sorter med grønne nåle.
Du kan kende forskel på de to mest almindelige cedertræer ved at kigge på topskuddet. Himalayaceder har overhængende topskud, mens libanonceder har opret topskud.
Himalayaceder ’Karl Fuchs’ er meget hårdfør og har flotte blå nåle.
Himalayaceder ’Bush’s Electra’ er en slank udgave.
Libanonceder ’Glauca’ er den mest plantede ceder i Danmark og er meget hårdfør.
Almindelig libanonceder har grønne nåle og bliver et meget flot træ med vandrette grene.
Sådan skal du gøre
Plantestedet må meget gerne være på en vindbeskyttet plads i god muldrig jord et lunt og solrigt sted i haven. Har du planer om at dyrke ceder i krukker, skal du sørge for at vælge en stor krukke.
Vand i forbindelse med plantningen og i tørre perioder.
Pasning er minimal. Gød hvert forår med almindelig havegødning.

OBS - Cedertræet er november måneds plante, så kig forbi i dit lokale havecenter og se, hvilke sorter du kan vælge mellem

Mortens aften med rødkål

 

Rødkål

 

Mortensaften den 10. november fejres til minde om biskoppen Martin af Tours, som ikke ville være biskop

 

Martin af Tours blev født af romerske forældre og levede tilbage i 300-tallet i Romerriget. Den 11. november er det mortensdag, og det fejrer vi aftenen før ved at spise gås eller and. Den Morten, som vi fejrer hed altså Martin af Tours.

Ville ikke være biskop
Martin af Tours havde et godt hjerte, men var en fattig soldat. Han kunne helbrede syge og hjalp andre fattige. Hans ry var så godt, at befolkningen i Tours ville have ham som biskop, men det ville Martin ikke. Da de kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti, hvor gæssene hurtigt afslørede ham, hvormed han blev tvunget til at påtage embedet som biskop for byen.
For at råde bod på den oplevelse, bestemte biskop Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den - det var den dag, han blev udnævnt.

Sådan kom Mortens aften til Danmark
I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616. Festen for helgen Martin af Tours fik det nye danske navn Morten Bisp. I Danmark spiser vi traditionelt gåse- eller andesteg mortensaften. 

Tilbehør
Det er altid godt med kål, når rettens fedtindhold er lidt til den høje side. Kål indeholder bitterstoffer, der modsvarer den fede smag, og rødkålen er selvskrevet til Mortens aftens and eller gås. Rødkålen kan tilberedes som kogt - traditionel rødkål, eller du kan lave en lækker råkostsalat.

Opskrift på rødkålsalat med et islæt af waldorfsalat
(4 personer)
300 g rødkål
200 g blegselleri
200 g grønne druer uden kerner/halveres
100 g tørrede dadler uden sten skæres i mindre stykker
150 g æbler i små tern
50 g valnødder

Rødkålen og blegselleristængler snittes fint. Valnødder ristes på en varm pande og hakkes i mindre stykker. Alt blandes sammen og du kan bruge denne dressing, eller selv lave den, du bedst kan lide:

Dressing
riv skallen af en økologisk appelsin
3 spsk friskpresset appelsinsaft
1 spsk flydende honning
1 tsk æblecidereddike
salt og peber

haveglæder nyhedsbrev nr. 18/2017

 

Undgå giftstof i din æblemost

 

Most fot

 

Patulin er navnet på det naturlige giftstof, som kan forekomme i blandt andet æbler og æblemost


Patulin dannes af en rådsvamp, der angriber sårede æbler. Svampens sporer findes nemlig helt naturligt, og de sårede æbler er mere følsomme overfor et angreb. Inden panikken breder sig, skal man dog lige have in mente, at der endnu ikke er indberetninger om mennesker med patulinforgiftning, og det internationale kræftcenter betegner ikke Patulin som et stof, der klassificeres som kræftfremkaldende.

STORE SORTSFORSKELLE
I Danmark undersøgte man i 2006 tre æblesorter for deres modtagelighed for den råd, der er årsag til Patulinudviklingen i æbler.
De tre sorter var Ingrid Marie, Jonagold og Cox Orange.

Jonagold havde den højeste koncentration, mens Ingrid Marie lå middel og Cox Orange havde et meget lavt indhold af Patulin.

I Danmark lavede fødevarestyrelsen en større undersøgelse af æbleprodukter i 2014. Der blev fundet Patulin i 5 ud af 41 prøver, og niveauet af giftstoffet var i alle 5 prøver under den grænseværdi, som EU har fastsat. Du kan altså med sindsro købe mosteriernes æbleprodukter, men hvad med dem, du selv fremstiller?

SÅDAN UNDGÅR DU PATULIN
Akademisk medarbejder på Københavns Universitet, Maren Korsgaard anbefaler:
- Lav mosten af så friske æbler som muligt
- Æblemost produceret inden nytår har en ret lav risiko for Patulin
- Sortér altid mostæblerne inden de presses, så alle rådne æbler ikke kommer med
- Kun helt friske, sorterede og grundigt vaskede nedfaldsæbler kan bruges til most. De stødpletter, som nedfaldsæbler får, er indfaldsport for råd og dermed øges risikoen for udviklingen af Patulin

Kan man spise snebær?

 

Snebær collage

 

Trods nordlige vinde, lader sneen dog vente på sig og vi må nøjes med rim på græsset og de smukke hvide og rosafarvede snebær
Det latinske navn for snebær er Symphoricarpos, og de meget smukke og lysende bær på buskene er hverken velsmagende eller sunde. Bærrene indeholder en del forskellige stoffer, der gør dem usmagelige, så det er helt naturligt, at vi ikke anvender bærrene. Tilsyneladende er vi ikke de eneste, som ikke bryder os om smagen af bærrene på buskene, for de sidder nemlig altid temmelig længe - også selvom alle bladene er for længst er faldet af.

GENIALE BUSKE
Snebær er solide og robuste buske til haven. Du kan især støde på plantninger af snebær i parker og anlæg, hvor planterne ofte skal være meget hårdføre. De tåler både kraftig vind, solrige og meget skyggefulde forhold, og så vokser de også lystigt, selvom der er konkurrence fra andre træer og buske i nærheden. Snebær vokser på de fleste typer jord, og er derfor geniale til bunddække eller underplantning. Grenbygningen er meget elegant, og bladene er små og kønne. Sommerblomstringen er ikke så tydelig, men blomsterne tiltrækker en masse bier og andre insekter. Bærrene farves hvide eller rosa fra september og holdes friske på buskene resten af kalenderåret.

SORTER
Leder du efter en lav bunddækkende snebær, der dækker bunden i dit bed godt, så er 'Hankock' lige sagen. Den danner masser af rodskud og laver et tæt bunddække.
Kunne du tænke dig en lidt større snebærspryd, så er der forædlet nogle meget smukke hvide og rosa typer af snebær. De er velegnede som uklippede hække eller plantet i mindre grupper under større træer eller lignende. Disse sorter danner sjældent rodskud.
'Amethyst' og 'Sweet' får rosa bær. Oprette ca. 1,3 - 1,5 m høje buske med overhængende grene.
'Galaxy' får snehvide bær. Opret ca. 1,3 - 1,5 m høj busk med overhængende grene.

P:S. Børn plukker ofte de lidt sjove bær, som har luftlommer under skrællen. Når man kaster dem hårdt mod en hård overflade, kan man fremkalde en knaldende lyd. Skulle det ske, at børnene spiser bærrene (selvom de smager grimt), vil stofferne i bærrene fremkalde opkastning. HUSK altid at kontakte lægen, hvis du har mistanke om forgiftning

 

Følg haveglæder på Instagram

 

 

Insta

Hvis du også inspireres og hygger dig med at se billeder med planter, blomster og årstidsrelevante gøremål, så følg os på Instagram

Haveglæder nyhedsbrev nr. 17/2017

 

Hvad er Haloween egentlig?

 

Grskar low

 

Uhygge med hyggelige elementer


Haloween er blevet en højtid, som vi i Danmark har taget til os. For det meste hygger vi os med lys i græskarlamper, men flere og flere går all in og klæder sig uhyggeligt ud for at tigge slik og boller hos naboerne.
Haloween er en forkortelse af ”All Hallows’ Eve” som henviser til allehelgensaften, der fejres før allehelgenssøndag, som i den danske folkekirke hvert år falder den første søndag i november. Folketroen mener, at allehelgensaften er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter vanærer og håner de helgener, der festligholdes den efterfølgende allehelgenssøndag. Haloween er nært tilknyttet allehelgensaften og fejres altid d. 31. oktober.

Vidste du at:

  • Tivoli i København har fejret Haloween i 11 år?
  • Græskardyrkningen nærmer sig 1 mio. stk. i Danmark?
  • Nogle græskar har nøgne frø, mens andre har en skal om den inderste kerne?


I det hele taget er græskar blevet en skattet afgrøde for både landmænd og haveejere. Flere bøger handler udelukkende om de mange typer af græskar, som man kan dyrke og ikke mindst tilberede og spise. Haloween græskar er spiselige og du kan få glæde af de mange græskarkerner, som du fjerner fra hovederne. (Køber du et ekstra græskar, kan du også lave suppe eller pumpkin-pie)


Ristede græskarkerner:
De trevlede kerner skal renses. En metode er at tilføre lunkent vand i en balje og så gnide kernerne rene én efter en. De rene kerner lægges på en bageplade, hvor de dryppes med olivenolie og strøs med lidt salt. Bages ved ca. 180 grader til de er sprøde og gyldne.

Plant et træ med lysende gule efterårsblade

 

Efterr 05

 

Tempeltræet Ginkgo biloba 
 
Der er en helt fantastisk historie bag tempeltræet, som har fået sit danske navn, fordi det ofte ses foran templer i Kina og Japan. Man har fundet fossiler af tempeltræet tilbage til permtiden, som ligger 230 millioner år tilbage. Træet har været udbredt over hele jordkloden, og man har fundet forstenede blade på Grønland.

Myter og legender
Træerne ved templerne er gamle, men hvorfor de har fået lov til at stå så længe, vides ikke med sikkerhed. Måske skyldes det træets religiøse betydning, eller blot den, at munkene kunne nyde godt af frugterne, som nedsatte vandladningstrangen under de lange ceremonier. Flere steder i historien har tempeltræet sat sine fodspor.

Naturmedicin
I dag forskes der i bladenes gode egenskaber til bl.a. at udvide vores blodårer. Man kan ikke få evig ungdom af at drikke Ginkgo te, men måske strømmer blodet nemmere i årene? Også problemer med hukommelsestab og svimmelhed synes at blive forbedret, når man indtager udtræk af Ginkgoblade.

Løv- eller nåletræ?
Botanisk set er tempeltræet rigtig spændende. Træet, som hele foråret og sommeren bærer grønne blade, smider dem alle, når de har haft deres "lysende" efterårssæson. Det er altså et løvfældende træ. Ingen regler uden undtagelser. Da Ginkgo hører til den type planter, der er nøgenfrøede, så bliver vi nødt til at acceptere, at det er et nåletræ. (Alle løvfældende planter er dækfrøede)
Kigger du nærmere på bladene, så ligner det faktisk nåle, der er vokset sammen. 

Størrelse
Tempeltræet vokser meget langsomt. Det bliver meget gammelt, og i Europa har man målt 100 år gamle tempeltræer med en højde på 20 m og et stammeomfang på 2-3 m. Træet tåler beskæring, og du kan finde flere forskellige dværgformer af tempeltræet i dit havecenter.

 

Følg haveglæder på Instagram

 

Insta

 

Hvis du også inspireres og hygger dig med at se billeder med planter, blomster og årstidsrelevante gøremål, så følg os på Instagram